23-August-2015

Om OM’s historie

Odense Motorbådsklub blev oprindelig startet i året 1928, hvor der blev oprettet en forening af motorbådsejere i Odense Havn. Foreningens overordnede formål var at tilvejebringe en motorbådshavn umiddelbart i byens nærhed.

Dette lykkedes endelig i 1936, hvor Odense Motorbådsklub blev oprettet i sin nuværende skikkelse. Generelt var formålet det samme som i dag, men dengang opnåedes hovedformålet: nemlig en motorbådshavn.

Havnen blev efter 2 års hård arbejde (et beskæftigelsesprojekt igangsat af byen) overdraget til Odense Motorbådsklub til brug efter formålsparagraffen, dog med aftale om en til alle tider regulerbar havneleje. Retten til brug af havnen blev givet af Odense Kommune fredag den 13. maj 1938 – hvor der blev holdt mange taler og sunget mange sange, hvorefter klubbens stander og Dannebrog for første gang blev hejst på klubbens flagstang:

 Niels Jørgensen, formanden for Havne- og Kanaludvalget, sagde bl.a. i sin tale den 13. maj 1938:

”Der skrives i dag et stykke historie for Odense Motorbådsklub, fordi havnens åbning utvivlsomt vil betyde, at motorbådsporten vil blive fremmet, og det er glædeligt. Livet på søen skaber helstøbte folk, og dem har vi brug for i vort lille samfund, når vi skal stille menneskemateriale som modvægt mod udlandets mægtige kapitaler”.

Herefter overdrog han som repræsentant for kommunen havnen til Odense Motorbådsklub.

Interessen for kapsejladser havde i starten af 1930’erne været stærkt stigende. I juni 1934 blev Fyn Rundt sejlet for første gang. Der var i alt tilmeldt 9 både, dog dukkede kun 6 både op til start, hvoraf kun de 4 fuldførte den lange sejlads Fyn Rundt. De fik til gengæld alle en sølvplade til erindring om den store bedrift.

En overgang var motorbådene også en del af sejlklubben, men fra 1928 fik motorbådsfolket deres egen forening. De mange både øgede nemlig trykket på pladserne i Stige, hvorfor Odense Motorbådsklub gik efter at få deres egen havn umiddelbart i byens nærhed, hvis overordnede formål var at få sin egen havn.

Dette lykkedes endeligt i 1938, da motorbådshavnen på engen ved Næsbyhoved Skov åbnede, til trods for at flere motorbådsfolk i starten var noget betænkelige ved at skulle ligge så tæt på kulkranerne.

 Ved indvielsen af Odense Motorbådsklub takkede klubbens formand, redaktør Schak, specielt kvinderne, som havde skænket flag og stander, og som nu måtte lide alskens afsavn, når manden om foråret foretrak at bruge oceaner af tid ved motorbådshavnen:

”Vi kender os skyldige, når vor kone foreholder os, at vi ofrer mere af vor interesse og fritid på båden, end det egentlig sømmer sig for en eksemplarisk ægtemand, og vi bøjer hovedet og tier – men vi protesterer, hvis hun går så vidt at påstå, at båden er nr. 1 og hun nr. 2, thi førstepladsen vil hun altid beholde”.

 Her et par udklip fra de fynske medier:

  Her er et parti fra Motorbådshavnen i 1963, som havde 25 års jubilæum

Motorbådshavnen fyldte 25 år - den gav gode rammer for ca. 100 både. Odense Havnevæsen stod for udlejningen af bådepladser, mens Odense Motorbådsklub havde eget klubhus på stedet.

 

  

Før udgravningen af havnen, var der blot vand på engen mellem Næsbyhoved Skov og Kanalvej.
I baggrunden ses Næsbyhoved Mølle, som dog brændte i august 1985.
Det store egetræ, som ses til venstre for møllen, står stadigvæk den dag i dag for enden af motorbådshavnen. Træet er nu for længst fredet.
Billedet er fra ca. 1930. Fotograf ukendt – Kilde: Odense Stadsarkiv.

Ilden åd både møllen og Fionia-fabrikken

Kanalvej emmede af liv i 1940'erne, mens Næsbyhoved Mølle endnu stod.
Foto: Odense Stadsarkiv 

I århundreder havde der ligget en vandmølle ved Næsbyhoved Sø, men da søen blev tørlagt i 1863, var vandmøllens skæbne beseglet.
 Mølleren havde dog ikke tænkt sig at stoppe sin mølledrift, og vandmøllen blev udskiftet med en vindmølle, der blev placeret tæt ved kanalen - nærmere bestemt på banken ved Fuglesang.
 Vindmøllen fungerede som kornmølle med normal drift indtil 1929, hvor den blev overtaget af den nyoprettede finér- og møbelfabrik, Fionia.

 Herefter var møllen kun lejlighedsvis i brug - og kun sjældent som kornmølle. Under krigen malede den eksempelvis ærter i forbindelse med fremstilling af lim.

 

På nedenstående billede ses den oversvømmede eng mellem Næsbyhoved Skov og Kanalvej.

Billedet er fra ca. 1930. (Fotograf ukendt – Kilde: Odense Stadsarkiv).

Til højre ses det fredede egetræ, og til venstre for dette ses Fuglsanghuset. Dog eksisterer Fuglsanghuset ikke længere, idet det blev revet ned omkring 1995.
Du kan læse meget mere om Fuglsanghuset og Næsbyhovedsøen (som forsvandt ved udtørringens udførelse 1863) og dennes historie beskrevet på ikke mindre end 81 sider af Kr. Tårup, på dette link:
http://www.histfyn.dk/Search.aspx
Du finder denne ved at søge i årgangen 1934. 

Som tidligere nævnt blev Odense Motorbådshavn bygget, dvs. udgravet som et såkaldt beskæftigelsesarbejde under krisen i 1930’erne.  Krisen kom til os udefra. Den opstod i USA i 1929 ved børs-sammenbruddet i Wall Street i 1929.

Krisen ramte kort tid efter Europa med massearbejdsløshed til følge. Også i Danmark mærkedes de nye, hårde tider. Understøttelsen var såre beskeden dengang; men myndighederne forlangte nogle modydelser for velfærden – også her i Odense. Et antal arbejdsløse mænd blev derfor udkommanderet og forsynet med skovle og trillebøre, hvorefter det bare var med at gå i gang!

Af to andre beskæftigelsesprojekts og dermed tvangsarbejde kan nævnes Grundtvigskkirken i København og Aarhus Universitet.

Det tog i alt 2 år at udgrave Odense Motorbådshavn, inden den kunne indvies den 13. maj 1938.

 

Fotograf: H. Lønborg - Foto: 1937

 Indsejlingen til Odense Motorbådshavn under opbygning i 1938, set fra kanalen mod Kanalvej.

 Fotograf: Ukendt - Foto: 1938

 Under udgravningen af Odense Motorbådshavn blev der i 1937 gjort et par spændende arkæologiske fund:

  1. En slibesten af sandsten også kaldet en hvæssesten. Denne var 28 cm lang, var 2 x 2 cm i bredden. Den heldige finder fik en dusør på 2 kr., som faktisk var mange penge dengang. Stenen har genstandsnr.: B627a og befinder sig på Fyns Stiftsmuseum.

Nedenstående tekst er et udskrift fra arkivalie-protokollen, hvor samtlige kultur-historiske genstande af interesse bliver registrerede. Dette webstedet er absolut et besøg værd:   www.kulturarv.dk

 Nedenstående tekst er et udskrift fra arkivalie-protokollen, hvor samtlige kultur-historiske genstande af interesse bliver registrerede. https://www.kulturarv.dk/mussam/Websted.action
Dette webstedet er absolut et besøg værd: 
 

  1. En stammebåd. Denne målte 6 meter i længden og 60 cm i længden. Desværre var agterdelen ødelagt, hvorfor den ikke kunne reddes. Ud fra stratigrafien formodes denne at stamme helt tilbage fra Stenalderen.
  2. Rester af et plankebygget skib, som desværre ej heller har været  specielt bevaringsværdigt. Dette formodes ud fra stratigrafien at kunne dateres tilbage til omkring år 1067.

 

 

 

 

 

Motorbådene fik deres egen havn

Træk af Næsbyhovedsøens historie 1934