I generationer har den lille idylliske motorbådshavn på Kanalvej været et yndet fristed for motorbådsejere, der alle har sejlads som interesse. Odense Motorbådsklub blev oprindelig stiftet af ca. 30 motorbådsejere i året 1930, hvor der blev oprettet en forening af motorbådsejere i Odense Havn. Foreningens overordnede formål var at tilvejebringe en motorbådshavn umiddelbart i byens nærhed.

I mellemkrigsårene var interessen for sejlads stærkt stigende, hvorfor motorbådsejerne ønskede at få deres egen havn, da de var godt trætte af at skulle fortøjre på mere eller mindre primitive steder i kanalen og i Odense Havn.

Blandt mange andre opgaver, som motorbådsklubben beskæftige sig med, kan nævnes, at den i tilslutningen til andre motorbådsklubber indsendte et brev til Finansministeriet om at ophæve den selvmodsigende bestemmelse, at motorbådsejerne gennem benzinafgiften skulle være med til at betale til udbedring af færdselsvejene på landjorden.

Med grønt lys fra Odense Byråd blev der først den 2. februar 1937 givet tilladelse til at lave en ny havn med indsejling fra kanalen under Bogensevej, som Kanalvej hed dengang. Det nye havnebassin ville blive 153x43 meter med plads til 100 motorbåde. Omkostningerne til projektet var beregnet til 135.000 kr.

Projektet blev udført af nødhjælpsarbejdere, der var tvunget til at arbejde. Gennem de næste 2 år knoklede mændene fra tidlig morgen til sent om aftenen i over 48 timer om ugen til en timeløn på 1,43 kr.

Havnen blev efter 2 års hård arbejde overdraget til Odense Motorbådsklub til brug efter formålsparagraffen, dog med aftale om en til alle tider regulerbar havneleje. Retten til brug af havnen blev givet af Odense Kommune fredag den 13. maj 1938 – hvor der blev holdt mange taler og sunget mange sange, hvorefter klubbens stander og Dannebrog for første gang blev hejst på klubbens flagstang:

 Niels Jørgensen, formanden for Havne- og Kanaludvalget, sagde bl.a. i sin tale den 13. maj 1938:

”Der skrives i dag et stykke historie for Odense Motorbådsklub, fordi havnens åbning utvivlsomt vil betyde, at motorbådsporten vil blive fremmet, og det er glædeligt. Livet på søen skaber helstøbte folk, og dem har vi brug for i vort lille samfund, når vi skal stille menneskemateriale som modvægt mod udlandets mægtige kapitaler”.
Herefter overdrog han som repræsentant for kommunen havnen til Odense Motorbådsklub.

Ved indvielsen af Odense Motorbådsklub takkede klubbens formand, redaktør Schak, specielt kvinderne, som havde skænket flag og stander, og som nu måtte lide alskens afsavn, når manden om foråret foretrak at bruge oceaner af tid ved motorbådshavnen:

”Vi kender os skyldige, når vor kone foreholder os, at vi ofrer mere af vor interesse og fritid på båden, end det egentlig sømmer sig for en eksemplarisk ægtemand, og vi bøjer hovedet og tier – men vi protesterer, hvis hun går så vidt at påstå, at båden er nr. 1 og hun nr. 2, thi førstepladsen vil hun altid beholde”.

Da motorbådshavnen på engen ved Næsbyhoved Skov åbnede, var mange motorbådsfolk dog i starten var noget betænkelige ved at skulle ligge så tæt på kulkranerne. Med den nye havn blev det samtidigt forbudt at have motorbåde liggende i selve kanalen.

Her et par udklip fra de fynske medier:

Her er et parti fra Motorbådshavnen i 1963, som havde 25 års jubilæum.

Motorbådshavnen fyldte 25 år - den gav gode rammer for ca. 100 både. Odense Havnevæsen stod for udlejningen af bådepladser, mens Odense Motorbådsklub havde eget klubhus på stedet.

 

Kanalvej emmede af liv i 1940'erne, mens Næsbyhoved Mølle endnu stod.
Foto: Odense Stadsarkiv 

I århundreder havde der ligget en vandmølle ved Næsbyhoved Sø, men da søen blev tørlagt i 1863, var vandmøllens skæbne beseglet.
 Mølleren havde dog ikke tænkt sig at stoppe sin mølledrift, og vandmøllen blev udskiftet med en vindmølle, der blev placeret tæt ved kanalen - nærmere bestemt på banken ved Fuglesang.
 Vindmøllen fungerede som kornmølle med normal drift indtil 1929, hvor den blev overtaget af den nyoprettede finér- og møbelfabrik, Fionia.

 Herefter var møllen kun lejlighedsvis i brug - og kun sjældent som kornmølle. Under krigen malede den eksempelvis ærter i forbindelse med fremstilling af lim.

Før udgravningen af havnen, var der blot vand på engen mellem Næsbyhoved Skov og Kanalvej. 
I baggrunden ses Næsbyhoved Mølle, som dog brændte i august 1985.
Det store egetræ, som ses til venstre for møllen, står stadigvæk den dag i dag for enden af motorbådshavnen. Træet er nu for længst fredet.
Billedet er fra ca. 1930. Fotograf ukendt – Kilde: Odense Stadsarkiv. 

 Til højre ses det fredede egetræ, og til venstre for dette ses Fuglsanghuset. Dog eksisterer Fuglsanghuset ikke længere, idet det blev revet ned omkring 1995.

Du kan læse meget mere om Fuglsanghuset og Næsbyhovedsøen (som forsvandt ved udtørringens udførelse 1863) og dennes historie beskrevet på ikke mindre end 81 sider af Kr. Tårup, på dette link:
http://www.histfyn.dk/Search.aspx
Du finder denne ved at søge i årgangen 1934. 

Under udgravningen af Odense Motorbådshavn blev der i 1937 gjort et par spændende arkæologiske fund:

  1. En slibesten af sandsten også kaldet en hvæssesten. Denne var 28 cm lang, var 2 x 2 cm i bredden. Den heldige finder fik en dusør på 2 kr., som faktisk var mange penge dengang. Stenen har genstandsnr.: B627a og befinder sig på Fyns Stiftsmuseum.

Ovenstående tekst er et udskrift fra arkivalie-protokollen, hvor samtlige kultur-historiske genstande af interesse bliver registrerede. Dette webstedet er absolut et besøg værd: www.kulturarv.dk 

 Nedenstående tekst er et udskrift fra arkivalie-protokollen, hvor samtlige kultur-historiske genstande af interesse bliver registrerede. https://www.kulturarv.dk/mussam/Websted.action

Dette webstedet er absolut et besøg værd:  

  1. En stammebåd. Denne målte 6 meter i længden og 60 cm i længden. Desværre var agterdelen ødelagt, hvorfor den ikke kunne reddes. Ud fra stratigrafien formodes denne at stamme helt tilbage fra Stenalderen.
  2. Rester af et plankebygget skib, som desværre ej heller har været  specielt bevaringsværdigt. Dette formodes ud fra stratigrafien at kunne dateres tilbage til omkring år 1067.

 

Motorbådene fik deres egen havn

Træk af Næsbyhovedsøens historie 1934