Faciliteter 

Brug af klubhuset

Odense Motorbådsklub har et dejligt stort lyst klubhus med plads til alle.
Dette er du som gæstesejler velkommen til at bruge. Nyd udsigten ud over vores altid stille havn, men som dog altid emmer af liv, og få en hyggelig snak med de andre gæstesejlere og vores medlemmer her i klubben.
Du er velkommen til selv at medbringe dine drikkevarer – ellers har vi en automat i rummet ved siden af dame- og herretoiletterne – hvor du kan trække både vand og øl.
 
Når det er sommer og sol, er der masser af borde og bænke lige uden for klubhuset, hvor der også er et par grill til fri afbenyttelse. 

Køkkenet

Hvis du ikke vil lave mad om bord, er du meget velkommen til at bruge vores køkken. Her er både komfur, mikrobølgeovn, opvaskermaskine samt køleskab med fryser. Men husk at rydde op og gøre rent, så det ser indbydende ud til de næste, som skal bruge det.




 

Hvis du blæser inde i Odense Motorbådsklub

 På reolen til højre for ”stambordet” står der en masse Dvd’er med mange spændende filmtitler. Disse er du meget velkommen til at låne, hvis du blæser inde i OM. MEN Husk at sætte disse tilbage, når du har set dem!
På den lille opslagstavle bag ”stambordet” – ud mod køkkenet – kan læse de sidste nyheder samt tilmelding til OM-aktiviteter.
Din skibshund er selvfølge også velkommen i klubhuset, blot den er i snor! På skabet under den store opslagstavle står der en dåse med små godbidder, som din skibshund vil elske.

Trådløs Internet

Der er trådløst Internet i Odense Motorbådsklub, som alle gæstesejlerne kan få lov til at koble sig på.

På den store opslagstavle ved siden af reolen finder du mellem de mange opslag koden til trådløs internet.